Læs mere – slidte tænder


Slidte tænder & smerter

Skinne behandling – en såkaldt refleksfrigørende skinne (pris 2885kr) evt efterfulgt af behandling af mangler i tandsættet.

Hovedpine kan i nogle tilfælde mindskes med en bideskinne, men skinnen kan også afhjælpe et dårligt sammenbid, beskytte tænderne mod nedslidning eller aflaste smertende kæbeled.

Dårligt sammenbid kan undertiden sættes i forbindelse med overbelastning af tyggemusklerne – hvilket kan give hovedpine.

Smerter og knæklyde i kæbeleddene besvær med at tygge, ømme tænder specielt om morgenen eller ofte brud på tænder eller plomber

Udtalt slid på mange eller alle tænderne kan behandles ved hjælp af en speciel type bidhævningsskinne (se under slidte tænder)

 
Skinnebehandling:
Smerter ved bidfunktions- og kæbeledsproblemer kan ofte afhjælpes ved at bruge en hård bidskinne, som aflaster tyggemuskler og kæbeled. Den kan normalt kun anvendes om natten, da man ikke kan spise og taler dårligt med skinnen i munden. Skinnen kan fx udmærket anvendes, når man ser TV.

Når skinnebehandlingen påbegyndes føles det, som om underkæbens stilling ændres en lille smule. Man kan mærke forandringen, når man tager skinnen ud. Det føles, som om tænderne ikke rigtigt passer sammen. Først når underkæben ikke længere forandrer stilling er bideskinnen passet helt til. Hvis der er stor forskel mellem det gamle og det nye bid, kan en mindre eller større korrektion på tænderne være nødvendig. Dette vil tandlægen vurdere og orientere nærmere om. I begyndelsen kan behandlingen med skinne give ømhed i tænder og kæber, hovedpine eller forværring af en eksisterende hovedpine, eller bidændringen kan virke som en fejl.

Symptomer
En række symptomer er karakteristiske for bidfunktions- og kæbeledsproblemer:

Træthedsfornemmelse
Et af symptomerne på overbelastning af tyggemusklerne er en fornemmelse af træthed i kinder og ansigt om morgenen (eller om aftenen). Træthedsfornemmelsen fortager sig op ad dagen.

Smerter
Overbelastning af tyggemuskler og kæbeled kan give trykkende eller pressende smerter i ansigt, kinder, kranie, nakke, øre og kæbeled. Smerterne opleves tit andre steder end der, hvor myoserne sidder. Overbelastning af de tyggemuskler, som hæfter inde i kæbeleddet kan fx give ørepine. Spændingerne kan forplante sig til halsen., hvor mange oplever en ubehagelig stramning i halsen. Smerterne kan også sidde over kindbenene og forveksles med kæbehulebetændelse.

Hovedpine
Overbelastning af tyggemusklerne fører meget ofte til spændingshovedpine, som typisk er til stede om morgenen, når man vågner.

Lyde
Hvis man ubevidst skærer tænder om natten, er det ofte forbundet med meget ubehagelige lyde for omgivelserne. Hvis overbelastningen har forplantet sig til kæbeleddet, kan der også opstå lyde herfra ved bevægelse. Det kan være i form af et højt smæld eller mere dumpe lyde. Lydene behøver ikke at være forbundet med smerte, men kan være det. Lydene fra kæbeleddet opstår, når den bruskskive, som sidder mellem kæbeled og kranium, ikke bevæger sig i takt med kæbens bevægelser. 

Hvad kan man selv gøre?
Har man nogen af de nævnte symptomer, er der kun et at gøre: Gå til tandlægen og få det undersøgt.

Undersøgelse
Tandlægen kan som regel se og mærke tegn på overbelastning:

- Tyggemusklerne vil være spændte og ømme ved tryk.
- Kæbeleddet kan være ømt ved tryk og give lyde ved bevægelse
- Gabeevnen kan være nedsat ligesom selve gabebevægelsen ofte vil være skæv
- Tænderne bider ofte uharmonisk sammen
- Der kan være slidmærker på tænderne

Ved problemer med kæbeleddet kan det være nødvendigt at tage nogle specielle røntgenbilleder for at se, om der er tegn på slidforandringer i leddet. Det er langt fra alle tandlæger, der har de specielle røntgenapparater, som er nødvendige. Det kan derfor være nødvendigt at henvise patienten til en røntgenklinik eller specialtandlæge, som har apparaturet.

Forløb
Smerter i forbindelse med bidfunktions- og kæbeledsproblemer kan næsten altid fjernes ved at bruge bidskinne. Efter nogle måneder kan mange undvære skinnen. Kommer smerterne igen, må skinnen igen findes frem af skuffen. Selve lydene fra kæbeleddet må de fleste lære at leve med, selv om brug af en bidskinne med tiden kan være med til at dæmpe lydene. Ved skævt bid kan tandregulering komme på tale. Vurdering af behovet for tandregulering gøres af en specialist i tandregulering (ortodontist). Både børn og voksne kan få rettet tænder.

Icons

Vidste du at...

Nordjyderne er de flittigste til at gå til tandlæge? 74% af indbyggerne i Region Nordjylland har været til tandlæge inden for de sidste seks måneder. Region Midtjylland ligger på 54%.
Langt flere mænd dropper tandlægen i forhold til kvinderne? Kun 42% af de 18-29 årige mænd kom til tandlæge i 2009 modsat kvinderne som lå på 54%. De 30-59 årige ligger på 61%(m) og 71%(k).
Tænderne er dit visuelle visitkort. I Danmark betyder rene og pæne tænder meget for andres opfattelser af dig. Hvis dine tænder er skæve, sorte eller delvis mangler, får du svært ved at opnå respekt og anerkendelse i samfundet.
Alt for mange forældre sjusker med deres børns tandbørstning, og det går ud over børnene, der risikerer både huller i tænderne og andre behandlingskrævende problemer. - Forældre skal være mere grundige med tandbørstningen på deres børn.
Tandtråd er godt for hjertet
Brug af tandtråd er ikke bare godt for mundhygiejnen, men også for hjertet. Hvis man konstant har bakterier i munden, er ens immunsystem hele tiden på arbejde, og det er hårdt for hjertet.
Bakterier elsker tungepiercinger. Tungepiercinger kan skade tænderne og parodontiet - og piercingerne skaber et ideelt miljø for bakterier.
En tandbørstning ikke kan erstattes af et fancy produkt, der lover guld og grønne skove. Man er nødt til at huske at børste sine tænder grundigt, og desuden er fluor i tandpastaen det allervigtigste for at undgå huller i tænderne.
De fleste hellere vil være impotente end tandløse. De færreste håber på at blive impotente, at miste en nyre eller få sukkersyge, men det allerværste, der kan ramme os er faktisk et tandløst smil.
Tænderne rasler ud. Paradentose kan ramme os alle - og den eneste kur er at lære at børste sine tænder ordentligt.
Icons

Nyheder

Få taget oversigts røntgenbillede af hele din mund - ortopan - for 550kr -
Husk at vi kan rette skæve fortænder - få en tid, hvis du vil vide mere!
Tandplejer Rikke Bjørnbak har født en lille datter
Klinikken har specielt udstyr til paradentosebehandlinger og tandrensning
Tandplejer Louise Truslev er barselsvikar for Rikke Bjørnbak
Denne klinik har hjertestarter
Du opnår det bedste børsteresultat med en BLØD tandbørste
Har du tænkt over, hvad du forstår ved KOSTBAR contra DYR tandbehandling?
2/3 af befolkningen mener, at "God tandsundhed = god livskvalitet"
Tandteamet har været på Parodontosesymposium i Aalborg d.11.-12. november
Kirsten Christensen fortæller om hendes besøg hos udenlandsk tandlæge
Læs mere her
Icons

Åbningstider

Vi har også lørdagsåbent
Mandag8.00 - 16.00
Tirsdag8.00 - 17.00
Onsdag8.00 - 17.00
Torsdag8.00 - 17.00
Fredag8.00 - 16.00

Se hvilke Lørdage vi har åbent.
Klik her

Icons

Adresse

Kontaktadresse

Tandteamet Brønderslev
Dannebrogsgade 17
9700 Brønderslev
Tlf.: 98 82 45 45
Fax: 98 80 07 45

Send en mail - klik her